Tag din afgangsprøve hos os
Dygtige og engagerede lærere og trygge sociale rammer gør dig klar til afgangsprøven.
I klasserne arbejder vi med at hæve elevernes eget niveau og udfordre dem i fagene. Vi har dygtige og engagerede lærere, der i dagligdagen arbejder med at skabe motivation for læring. Derfor forventer vi også, at eleverne udviser lyst til at forbedre sig.
Det er Skrødstrup Efterskoles målsætning, at alle elever gennem undervisningen klædes på til at kunne gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, samt at eleverne dannes til at være aktive medborgere og bæredygtige aktører i et demokratisk samfund.
Cambridge English
Cambridge English er et tilbud til alle der går på 10. årgang,
Med Cambridge Enligsh på skemaet, er du garanteret fordybelse og engelskundervisning udover det almindelige.
- Du bliver bedre til at forstå, læse, skrive og tale engelsk
- Dit ordforråd når nye højder
- Du kan begå og orientere dig i engelsktalende lande
Faget vil højne dit faglige niveau og forberede dig til at gå til IGCSE -eksamen (International General Certificate of Secondary Education) i English – Second Language. Dette betyder, at du er godt rustet, når du fortsætter i gymnasiet eller på IB (to-årig international studentereksamen).
Vælger du valgfaget Cambridge Engelsk går du til eksamen både i folkeskolens 10. klassesprøve og til Cambridge-eksamen.
Skrødstrup Efterskole betaler dine kursus- og eksamensudgifter.
Niveaudelt undervisning og små hold
Niveaudelt undervisning betyder, at du kommer til at gå på et hold, der passer til netop dig.
Vi har generelt små hold, så alle bliver set, og vi udfordrer eleverne til at være medbestemmende i undervisningen, da vi grundlæggende stoler på at eleverne ønsker at lære.
Niveaudelt undervisning
I 9. og 10. Choice har vi niveaudeling. Det betyder, at du møder undervisning i øjenhøjde – skræddersyet til dine faglige forudsætninger i de enkelte fag. På X-niveau er undervisningsformen udfordrende og gymnasieforberedende, mens der på Y-niveau er lidt bedre tid til at forklare det hele en ekstra gang på en ny måde. Samtidig er det afgørende for os, at ingen elever skal puttes i kasser, og derfor er niveaudelingen individuel for hvert fag, således at hverdagen for hver elev er tilpasset elevens faglige styrker og svagheder.