Spring til indhold
Valgfag på Skrødstrup Efterskole — ud i naturen

Valgfag på Skrødstrup Efterskole

Rundvisning Efterskoleliv Bliv elev

Prøv noget nyt - flere gange om året

Valgfag på Skrødstrup Efterskole er kortere forløb, hvor du har mulighed for at sammensætte dit efterskoleår med flere forskellige fag. Vi skifter valgfag flere gange i løbet af året, og du har typisk 1-3 valgfag ad gangen. Det giver dig mulighed for at prøve mange ting og finde nye sider af dig selv frem.

Valgfagene herunder er eksempler på, hvad du kan møde — det konkrete udvalg varierer fra år til år, så vi kan tilpasse til elevernes interesser og lærernes specialer.

Camps - intensive forløb i året

Ud over almindelige valgfag har du mulighed for at deltage i camps i løbet af året. Camps er intensive forløb, hvor du fordyber dig i et tema over kortere tid - typisk en uge eller to. Tidligere camps har bl.a. handlet om programmering og spiludvikling, og emnerne kan variere fra år til år.

 

Camps er en god mulighed for dig, der har lyst til at prøve noget meget specifikt af, eller bare at lære noget intensivt og helt nyt - uden at det skal være et helårsfag.

Ofte stillede spørgsmål om valgfag

Hvad er forskellen på valgfag, fokusfag og i-fag?

Valgfag er kortere end fokusfag og i-fag. Fokusfag har du i 2 perioder af et halvt år. I-fag har du i 3 perioder. Valgfag skifter flere gange i løbet af året, så du har flere forskellige valgfag på et år. De er gode til dig, der vil prøve mange ting af uden at forpligte dig længe ad gangen.

Hvor mange valgfag har jeg på et år?

Du har typisk 1-3 valgfag ad gangen, og vi skifter flere gange i løbet af året. Det betyder, at du på et år kan have op til 6-10 forskellige valgfag samlet - afhængigt af, hvor mange du vælger ad gangen.

Hvilke konkrete valgfag tilbyder Skrødstrup?

Vi har valgfag inden for fire spor: oplevelse (friluftsliv, brætspil m.m.), sport & fitness, kreative fag (strik, smykker, upcycle) og skills (musik, madlavning og andre færdigheder). Det konkrete udvalg varierer fra år til år.

Bliver jeg bedømt med karakterer i valgfag?

Nej. Valgfag bedømmes ikke med karakterer. De handler om at dygtiggøre sig, prøve nyt og dyrke det, der gør dig glad - ikke om at præstere på en skala.

Kan jeg foreslå et nyt valgfag?

Ja. Vi prøver at tilpasse valgfagsudbuddet til, hvad eleverne efterspørger, og hvad lærerne har at byde ind med. Tag fat i en lærer, hvis du har et ønske - så lytter vi gerne.

Efterskolelivet

Efterskolelivet

Er du nysgerrig efter, hvordan den daglige gang på skolen er, og vil du gerne høre, hvad tidligere elever har at sige om deres ophold?

Oplev hverdagen

Følg med os!

Wupla! Følg med i vores fede oplevelser. Tjek de nyeste billeder på Facebook, eller lad algoritmen fange @skrodstrupefterskole på TikTok! Og husk nu at like Skrødstrup Efterskole, ik!