Californien
Hollywood, Alcatraz eller Silicon Valley. You get it?! Vi slukker for tv'et og tænder for virkeligheden; du kommer på roadtrip med besøg på en high school og bor ved en værtsfamilie - helt tæt på the American way
Selvom du aldrig har været i Californien, har du været der 1000 gange. Californien er koloenormt spændende.
Du kommer forbi Golden Gate ved San Francisco, nationalparken ved Visalia, strandene i Los Angeles og meget mere. Vi skal bl.a. møde Young Life, have en dag på high school, bo hos de lokale og være frivillige i en food bank. Vi giver dig et kulturelt los bagi. Måske gør det ondt, men det kan kickstarte dine drømme og inspirere dig til at tænke innovativt.
For at komme med på den uforglemmelige rejse til Californien, er der en egenbetaling på 8.500 kr. Turen er en roadtrip, hvor skolens medarbejdere og tilknyttede frivillige kører bilerne.
Prøvefri 10. klasse
All In er et helt unik koncept, der kun findes på Skrødstrup. Vi dykker ned i anderledesheden og springer undervisningens rammer.
Uden folkeskolens prøve i 10. klasse har vi frihed til at gi’ den gas. Vi dropper de kedelige krav og pensumlister og sprænger undervisningens rammer. Det giver mulighed for at boltre sig i anderledeshed og nye undervisningsformer.
Du får et bevis der fortæller om alle de kompetencer du har tilegnet dig: projektskabelse, rejseplanlægning, lederskab, innovation og meget mere. Selvom klassen er prøvefri, vil du stadig opleve et højt niveau som forbereder dig til videre uddannelse på STX, HTX, HHX og lignende.
Du har stadig mulighed for at vælge Cambridge English.
Har du mere lyst til en klassisk 10. klasse, der afsluttes med folkeskolens 10. klasseprøver, så se under 10. Choice i menuen til venstre.
Cambridge English
Cambridge English er et tilbud til alle der går på 10. årgang,
Med Cambridge Enligsh på skemaet, er du garanteret fordybelse og engelskundervisning udover det almindelige.
- Du bliver bedre til at forstå, læse, skrive og tale engelsk
- Dit ordforråd når nye højder
- Du kan begå og orientere dig i engelsktalende lande
Faget vil højne dit faglige niveau og forberede dig til at gå til IGCSE -eksamen (International General Certificate of Secondary Education) i English – Second Language. Dette betyder, at du er godt rustet, når du fortsætter i gymnasiet eller på IB (to-årig international studentereksamen).
Vælger du valgfaget Cambridge Engelsk går du til eksamen både i folkeskolens 10. klassesprøve og til Cambridge-eksamen.
Skrødstrup Efterskole betaler dine kursus- og eksamensudgifter.